nyheder

Nyheder

Publiceret 21.10.2020

CustomOffice er kåret af Børsen til Gazelle-virksomhed 2020

Efter kun 5 år som iværksættervirksomhed er det lykkedes CustomOffice at blive kåret som Børsen Gazelle-virksomhed i 2020. Det synes vi er en stor milepæl, og vi takker og bukker for opmærksomheden.

Herfra skal der lyde et kæmpe stort tak til alle medarbejdere, samarbejdspartnere og sidst, men absolut ikke mindst - vores kunder. Vi håber at kunne skabe nye arbejdspladser og over tid en eksportsucces med vores CustomOffice digitaliseringsplatform!

Hvad er en Børsen Gazelle virksomhed?

I mere end 25 år har Børsen kortlagt landets hurtigst voksende virksomheder, Børsen Gazeller. Det har de, fordi de mener, at gazellerne er en motor i samfundet – de er rollemodeller for jobskabelse, optimisme og kreativitet i Danmark. Gazellerne viser vejen til vækst!

Kriteriet for at blive gazellevirksomhed er ambitiøst og klart: I løbet af fire år skal omsætning eller bruttoresultat vokse med 100 pct. eller mere. Det var der sidste år 2.043 danske virksomheder, der formåede. Det er et hårdt krav, og derfor er gazellerne også en afspejling af den danske konjunktur: Hvis det går op, er der mange gazeller; hvis det går ned, er der færre, som bliver kåret som Børsen Gazelle.

Gazellerne er en dynamisk gruppe, der ikke kan skæres over én kam – der kan være mange veje til gazellestatus. Derfor tager Børsens journalister rundt i hele landet for at undersøge, hvad gazellernes vækstformel er, og hvilke forventninger og udfordringer de ser for fremtiden.

Det samme spørgsmål fylder på Børsen hvert år: Hvordan skaber man vækst? Og hvad er formlen på at få væksten til at fortsætte? Børsen Gazelle sætter fokus på landets vækstvirksomheder på tværs af brancher, genrer og størrelser i landets fem regioner.

Hvorfor CustomOffice?

Med CustomOffice får du en samlet løsning til dagsedler, ordre- og opgavehåndtering, medarbejderadministration, fakturering og økonomistyring.

  • Tidsregistrering og dagsedler
    Nem tidsregistrering via smartphone med alle nødvendige oplysinger
  • Styr på medarbejdere, opgaver og maskiner
    Altid fuldt overblik over, hvem der er på arbejde, og hvad der skal laves.
  • Nem og effektiv fakturering
    Fakturaen er færdig med opgaven, og overføres automatisk til dit økonomisystem

Tilmeld nyhedsbrev!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få inspiration til en hverdag uden papir, invitationer til konferencer og nyt om CustomOffice.