Få styr på IT-sikkerheden i din virksomhed

Del artiklen

Vil du styrke din virksomheds digitale sikkerhed? Den øgede digitalisering stiller krav til IT-sikkerheden i erhverv, der benytter sig af digitale løsninger. Virksomheder har store mængder data og informationer, som ligger tilgængeligt for virksomhedens ansatte – og måske også de forkerte hænder.

Gode råd som “klik ikke på links i mails, du ikke kender afsenderen på” og “Brug aldrig koden 1234” er lette at lytte til og være enige i. Men får du det gjort? Gør dine ansatte?

Lad ikke din IT-usikkerhed komme andre til gode. Vi vil gerne give nogle gode råd med på vejen, så I kan få tjek på sikkerheden. Vil du vide mere om det så anbefaler vi: https://sikkerdigital.dk/virksomhed

Skab nogle gode sikkerhedsrutiner

Det er meget vigtigt, at jeres IT-systemer er beskyttet mod malware, cyberkriminalitet og lækager, så jeres data ikke lander hos IT-kriminelle.

Her er et par gode fif til at komme i gang med nogle gode sikkerhedsrutiner og digitale vaner som et godt udgangspunkt for at beskytte din virksomhed.

1.     Sørg for at lave stærke koder, og skift usikre adgangskoder ud.

Har du oplevet, at du skulle lave en kode, som bliver vurderet på styrke og kræver nærmest hele turen over tastaturet med små og store bogstaver, tal og tegn? Det er der en god grund til. Adgangskoder beskytter dine data, når du bevæger dig rundt i digitale systemer. Jo stærkere de er, jo sværere bliver det for hackere at knække koden.

Derfor bør du beskytte din konti ved at gøre dine lette adgangskoder stærkere.

Vidste du…? Bruger du google-konti, kan du finde ud af, om dine koder er svage eller er blevet brugt. Er det tilfældet, så ændr dem. Læs mere om, hvordan du gør her: https://support.google.com/accounts/answer/9457609?hl=da.

2.     Investér i sikkerhedsprogrammer til at beskytte mod angreb.

Antivirusprogrammer og firewalls er udviklet til at beskytte virksomhedens systemer, data og netværk.

Disse programmer scanner og identificerer informationer, som kommer ind på din computer, for virus, usikkert og skadeligt indhold og forhindrer angreb. Det kan f.eks. være fra forskellige hjemmesider, e-mails, downloads m.m.

Tip: Vælg antivirus- og firewallprogrammer ud fra bedst i test, så I får pålidelige og gennemtjekkede løsninger.

3.     Opdatér jeres programmer med sikkerhedsopdateringer.

Sørg for, at de programmer, I bruger, er aktive og opdaterede. Flere kan indstilles til at opdatere automatisk, og ellers sørg for at have en mand på sagen. Det er vigtigt at opdatere programmer, når nye versioner er klar.

4.     Lav en sikker backup af filer og informationer.

Skulle det uheldige ske, at virksomheden blev udsat for brand, vandskade eller hacking, er det vigtigt at have en backup til vigtige dokumenter med regnskaber, kundeoversigter m.m., som ikke må gå tabt.

Lav en god og sikker backup på f.eks. et eksternt drev eller i en cloudløsning.

Vær opmærksom, når der tikker mails ind med mærkeligt sprog, indhold eller afsender. Der kan være en hacker på spil. IT-kriminelle bruger ”phising-mails” til at lokke dig til at trykke på et link eller åbne et dokument, som inficerer din computer med virus eller malware.

Som tommelfingerregel bør du aldrig sende fortrolige oplysninger som kontooplysninger eller trykke på links fra sådanne mails. Ser afsenderen rimelig pålidelig ud, kan du dobbelttjekke ved at sende dem en mail for at høre, om det er meningen, du skal modtage indholdet.

6.     Vær kritisk over for download af programmer

Nogle hackere har været inde i programmer, som man kommer til at installere. Derfor bør du og dine medarbejdere kun downloade programmer fra pålidelige kilder.

7.     Håndtér data på ansvarlig vis

Du skal kunne dokumentere, at virksomheden efterlever reglerne for GDPR, databeskyttelsesloven og håndtering af personoplysninger på både kunder og ansatte.

Man skal passe på disse data på bedst mulig vis. Har I styr på, hvordan I må behandle og håndtere disse?

8.     Sørg for pålidelig outsourcing til en IT-leverandør

Hvis I vil eller har outsourcet nogle af jeres IT-løsninger, er det vigtigt at undersøge, hvilken sikkerhed IT-leverandøren tilbyder. Det er f.eks. vigtigt at vide, hvordan jeres data bliver beskyttet mod uønsket adgang, hvordan opdatering af programmer foregår, og hvordan de håndterer personfølsomme oplysninger (GDPR).

Træn dine medarbejdere i IT-sikkerhed

Har du medarbejdere, som interagerer med forskellige IT-systemer af forskellig slags på daglig basis – eller blot en gang imellem, så er det vigtigt løbende at træne dine medarbejdere i IT-sikkerhed.

Ikke alle er bevidste om, at man kan lade døren til jeres informationer og digitale systemer stå åben, eller at man bør være på vagt for usikre links og programmer.

Styrk jeres IT-sikkerhed allerede i dag ved at følge disse råd:

  • Skab en øget bevidsthed og fælles forståelse for, hvor vigtig IT-sikkerhed er.
  • Opstil nogle procedurer og retningslinjer, som medarbejderne kan forholde sig til f.eks. brug af e-mail, adgangskoder, håndtering af GDPR og download af programmer.

Få hjælp til at sikre din virksomheds IT-sikkerhed

Er du i tvivl og sidder inde med spørgsmål – så lad os hjælpe dig.

Ring til vores gratis support 8988 3933, og få en rigtig person i den anden ende, der kan hjælpe dig godt videre.

Læs også...

Digitalisering

Lad ikke EDB-bøvl koste firmaet

Har du problemer med den valgte, nuværende IT-løsning i din virksomhed, så kan det lave rod i systemet og tiden. Når der er EDB-bøvl i

Digitalisering

Få styr på IT-sikkerheden i din virksomhed

Vil du styrke din virksomheds digitale sikkerhed? Den øgede digitalisering stiller krav til IT-sikkerheden i erhverv, der benytter sig af digitale løsninger. Virksomheder har store

Digitalisering

Bliv ferieklar med DataLøn

Vores samarbejdspartner Dataløn dele her lidt inspiration til hvordan man bliver ferieklar. Nyhed i DataLøn – Medarbejderkladde Funktionen “Medarbejderkladde” er især nyttig, hvis du skal

Digitalisering

Tag kontoret med i lommen

Hvorfor skal det være svært at arbejde på farten? Med papirlapper flydende i bilen og på skrivebordet er det i hvert fald nærmest umuligt, og

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få inspiration til en hverdag uden papir, invitationer til konferencer og nyt om CustomOffice.
Indtast virksomhedsdomæne
.customoffice.dk