Cases
30 januar 2021

LK Skovservice har indført digitale dagsedler

Forside

LK Skovservice tog CustomOffice ind og smed ugesedlerne ud. Det har været en god beslutning både for indehaver Lars Kildsgaard, kunder og medarbejdere

LK Skovservice vil gerne være på forkant og fik produceret Danmarks eneste GPS-baserede maskine til at plante juletræer, og siden har firmaet købt en GPS-baseret gødningsspreder. Nu er LK Skovservice kommet på CustomOffice, og det giver store lettelser i hverdagen.

Det siger indehaver Lars Kildsgaard, som var en af de første, der købte CustomOffice uden for landbrugets maskinstationsbranche.

LK Skovservice fungerer som maskinstation med skovejendomme som kunder. Derfor var det nærliggende at benytte CustomOffice. Lars Kildsgaard hørte første gang om systemet fra en landbrugsmaskinstation og deltog i 2017 på en af CustomOffices digitaliserings konferencer. Efterfølgende valgte han at implementere systemet i forsommeren 2018.

– Vi har tidligere haft en masse på papir i form af ugesedler, som det var svært at få medarbejderne til at føre umiddelbart efter, at de havde løst opgaven. Nogle valgte at skrive det op i en lommebog og føre det over en gang om ugen. Så havde de måske glemt noget, og det var ikke så præcist, så den største fordel er, at vi er sluppet af med ugesedlerne. Nu fører medarbejderne timeregnskab på deres telefoner, og det gøres med det samme, så de kan afslutte opgaven og komme videre til den næste, fortæller Lars Kildsgaard.

Løn og fakturaer

– Den elektroniske tidsregistrering bruges både som grundlag for aflønning og fakturaer til kunderne. Det giver en mere præcis aflønning. Nogle har nok snydt sig selv på dagsedlerne, og nogle gange er det gået ud over mig. Nu får vi også registreret pauser, tid på værkstedet og transport mere nøjagtigt, fordi det typisk registreres med det samme ude hos kunden og ikke lang tid efter, siger Lars Kildegaard.

– Vi bruger også CustomOffice som grundlag for fakturering. Nogle gange bliver fakturaen sendt allerede, inden at medarbejderen er kommet hjem. Det betyder, at virksomheden får pengene hurtigere hjem, og kunderne får fakturaen, mens de kan huske, hvad vi har lavet. Det er de fleste kunder godt tilfredse med.

– Vi er rigtigt glade for CustomOffice. Planlægningen har jeg fortsat i hovedet, for jeg har ikke rigtig sat mig ind i, hvordan det kan bruges, men tidsregistreringen er vigtig. Der er kommet bedre styr på virksomheden. Der kommer en kontordame et par gange om ugen, og nu er det hele automatisk klar til hende i stedet for, at jeg skal drøne rundt og få timesedler hjem, før hun kan gå i gang med at lave bogholderi, løn og fakturaer, fortæller Lars Kildsgaard.

Udnytter arealet optimalt via GPS

LK Skovservice arbejder primært i Midtjylland, men har også fulgt med en kunde til opgaver på Amager, så der køres i praksis i hele landet. En stor del af aktiviteten knytter sig til juletræer, men LK Skovservice har ud over skovejendomme også kunderne blandt kommuner, landmænd, entreprenører, mindre lodsejere og opgaver med for eksempel at rydde en byggegrund.

Lars Kilsgaard kan godt lide at være på forkant. Blandt andet af den grund har han fået produceret en plantemaskine, som er GPS-styret og dermed kan plante f.eks. juletræer, så de står i snorlige rækker i alle retninger. Da de på den måde er plantet i forbandt, kan arealet udnyttes optimalt, og det er lettere at renholde.

Han har også en gødningsspreder, der er GPS-styret inklusive traktorens styring. Sprederen er opbygget i et trucktårn for at holde sig over træerne, og GPS-styringen betyder en mere præcis dosering til gavn for både økonomi og miljø. Således lukker den automatisk af, når der køres i kiler.

– Der udvikles ikke så mange maskiner til skovbrug. Landbrugssektoren er meget større, og vi må ofte bruge ombyggede landbrugsmaskiner, siger Lars Kildsgaard.

Medarbejderne registrerer også forbrug af blandt andet gødning og kemiske midler i CustomOffice, og der skal typisk registreres en mængde, for at opgaven kan afsluttes. Det sker ude hos kunderne umiddelbart efter en opgave, så medarbejderen kan huske forbruget præcist.

Picture of Svend Peter Vestergaard
Svend Peter Vestergaard

Salgs- & Marketingchef

Flere artikler

Mejetærsker i mark under høst – illustration til artikel om arbejdsulykker i landbruget og hvordan digitalisering kan forbedre arbejdssikkerheden.
Digitalisering
05 august
Høsten øger risikoen for arbejdsulykker – kan digitalisering gøre en forskel?
Person bruger en lommeregner ved en bærbar computer med fokus på, hvor meget digitalisering kan spare virksomheder.
administration
03 august
Hvad koster administration? De fleste glemmer 80 % af regningen
Generationsskifte i vognmandsforretning og maskinstationer
Drift
31 juli
Sådan overfører du virksomhedens viden ved et generationsskifte
Mejetærsker i mark under høst – illustration til artikel om arbejdsulykker i landbruget og hvordan digitalisering kan forbedre arbejdssikkerheden.
Digitalisering
05 august
Høsten øger risikoen for arbejdsulykker – kan digitalisering gøre en forskel?
Person bruger en lommeregner ved en bærbar computer med fokus på, hvor meget digitalisering kan spare virksomheder.
administration
03 august
Hvad koster administration? De fleste glemmer 80 % af regningen
Generationsskifte i vognmandsforretning og maskinstationer
Drift
31 juli
Sådan overfører du virksomhedens viden ved et generationsskifte
Effektivt timeregistrering program med CustomOffice
Digitalisering
27 juli
Effektiviser din virksomhed med det rette timeregistrering
Chauffør sidder med en Ipad i bilen og registrere tid
Digitalisering
25 juli
Find det rette tidsregistreringssystem til din virksomhed
Disponent bruger CustomOffice til digital timeregistrering og vagtplanlægning på computerskærme.
Digitalisering
23 juli
Optimal timeregistrering program for din forretning
Digitalt overblik styrker konkurrenceevnen
Digitalisering
08 juli
Mindre transportvirksomheder kan stadig konkurrere med digitalt overblik
Indtast virksomhedsdomæne
.customoffice.dk